Har du tændt for dit TV, og får fejlmeddelelsen Intet signal eller Intet videosignal, kan du finde hjælp her.
Intet signal eller Intet videosignal er en fejlmeddelelse direkte fra dit TV.
Fejlen opstår, når TV’et ikke modtager signal fra din TV-boks.
Der kan være forskellige grunde til, at TV’et og TV-boksen ikke taler sammen.
Sådan løser du det:
- Kontrollér at din TV-boks er tændt. Hvis den lyser rødt, skal du trykke på STANDBY knappen i øverste højre hjørne af din Viasat fjernbetjening. Lyser din TV-boks gult, skal du trykke på VIASAT knappen, som er den midterste knap øverst på Viasat fjernbetjeningen.
- Kontrollér, at dit HDMI-kabel sidder korrekt i både TV’et og TV-boksen.
- Kontrollér, at dit TV står på den rigtige TV-kilde. Dette gør du ved at trykke på AV, SOURCE eller INPUT på dit TV's fjernbetjening. Hvis ingen af disse knapper er at finde på din fjernbetjening, er det beskrevet i TV’ets brugervejledning. Derefter vælger du den korrekte HDMI-kilde.
Har du kontrolleret ovenstående trin, men får stadig den samme fejlmeddelelse? Prøv følgende:
Træk strømstikket ud af din TV-boks i 10 sek., og sæt det derefter i igen. Hvis dette ikke virker, kan det skyldes at HDMI-kablet er defekt. Har du flere HDMI-kabler, kan du prøve at sætte et andet kabel til.
Melder dit TV fortsat Intet signal eller Intet videosignal, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 45100100.
Hjælp os med at hjælpe dig! For at vi kan blive ved at forbedre os, må du meget gerne vurdere artiklen nedenfor.